Vil du gøre en forskel for børn, der i en periode bor på Holstebro Krisecenter?

Søger du en meningsfuld frivilligrolle? Skab et pusterum for børn på Holstebro Krisecenter og giv dem tid til leg og glæde.

Vil du gøre en forskel for børn, der i en periode bor på Holstebro Krisecenter?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvad hvis du hver anden mandag kunne være med til at skabe et lille pusterum for et barn, der har oplevet ting, ingen børn burde opleve? På Holstebro Krisecenter bor børn i alderen 3-12 år sammen med deres mor, mens familien er i en svær og uforudsigelig periode.

Som frivillig hos Ungdommens Røde Kors er du med til at give børnene noget, der måske lyder simpelt – men betyder meget: Tid til at lege, grine, bage, tegne, spille bold – bare være barn.

Du behøver ikke være pædagog.

Du skal have lyst til at være nærværende, sætte en aktivitet i gang og være en tryg voksen, som børnene kan glæde sig til at se.

”Det bedste er, når vi laver sjove ting sammen, som at tegne eller bage. Så glemmer man alt det dårlige,” lyder det fra et barn på krisecenteret.

Ungdommens Røde Kors søger dig, der:
  • er mellem 19-30 år
  • kan tage vagter hver anden mandag
  • har lyst til at lave kreative og sjove aktiviteter med børn fra 3-12 år
  • har lyst til at være en del af et socialt og fagligt frivilligteam
  • kan forpligte dig i minimum 6 måneder – og meget gerne længere
Til gengæld får du:
  • erfaring med frivilligt arbejde på et krisecenter
  • introuddannelse
  • mulighed for kurser og certificering i psykisk førstehjælp og konflikthåndtering
  • sparring med professionelle konsulenter fra Ungdommens Røde Kors
  • et stærkt fællesskab med andre unge frivillige

Og måske vigtigst af alt:

Du får mulighed for at skabe nogle timer, hvor et barn kan glemme alt det svære for en stund.

Har du lyst til at være med?

Send en ansøgning med dit navn, din alder og dit telefonnummer. Fortæl kort om dig selv og om, hvorfor du gerne vil være frivillig.

Ungdommens Røde Kors kontakter ansøgere løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Ungdommens Røde Kors
Location Icon
Adresse Rendsborggade 49, 7500, Holstebro
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Rendsborggade 49, 7500, Holstebro

Se større kort