Er du vild med sport og klar på nye udfordringer? Så er det måske dig, SPORT 24 A/S mangler. SPORT 24 OUTLET Holstebro søger lige nu en ungarbejder på 8 timer om ugen med lyst til at skabe gode kundeoplevelser og fede arbejdsdage med god energi sammen med resten af holdet i butikken.
“Jeg gør ikke forskel på folk - men jeg kan lide at gøre en forskel for folk.”
Kan du mon genkende dig selv i den sætning? SPORT 24 A/S håber det. Virksomheden gør nemlig ikke forskel på kunderne, men ønsker til gengæld at gøre en forskel for dem, så de let og billigt kan anskaffe sig præcis det sportstøj, de mangler – og gå fra butikken med en god oplevelse.
Salg er vigtigt, for det lever virksomheden af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere – og den leverer du.
SPORT 24 A/S håber, at du…
- Har tidligere erfaring med at arbejde i butik.
- Er bidt af en gal ketcher/hockeystav/golfbold/yogamåtte og kan lide det, der sælges.
- Ser folk i øjnene og møder dem åbent med et smil – både kunder og kollegaer.
- Er fleksibel og loyal over for din arbejdsplads og vil hjælpe, når der er brug for det.
- Er handlekraftig og ikke bange for at tage eget initiativ for at få alt det praktiske i butikken til at spille (vareeksponering, -opfyldning osv.).
- Er måldrevet, dedikeret og konkurrenceminded. SPORT 24 A/S ønsker nemlig at drive SPORT 24 endnu længere sammen med dig.
- Kan fremvise en straffeattest. Så er formalia også på plads.
Fair play på holdet
Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 – også for dig! Du bliver en helt naturlig og vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt.
SPORT 24 A/S er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. SPORT 24 A/S vil hjælpe dig med at komme godt i gang og introducere dig til produkterne og dine opgaver.
SPORT 24 A/S glæder sig til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af holdet. Sammenhold og en god teamkultur er noget, SPORT 24 A/S prioriterer at skabe rammerne for, da virksomheden mener, det spiller bedst, når alle arbejder sammen.
Sådan søger du
Stadig interesseret? Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til virksomheden, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos SPORT 24 A/S. Det er jo DIG, virksomheden ønsker at ansætte. Så hvem er du?
Ansættelse: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: SPORT 24 A/S kalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.