Drømmer du om et job, hvor du bliver udfordret fagligt og personligt, og hvor du i samarbejde med dine kolleger bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde hver dag? Så er der mulighed for en stilling som operatør på Holstebro Mejeri.
Arla Foods amba producerer smør, blandingsprodukter samt flødeost, som sælges til markeder verden over. Mejeriets mere end 600 medarbejdere er engagerede og har stort fokus på sikkerhed, fødevaresikkerhed og ikke mindst arbejdsmiljø.
Forandringsparat og samarbejdsvillig operatør med godt humørJobbet som operatør kræver teknisk forståelse, da Arla Foods amba hver dag skal sikre, at maskinerne kører optimalt, så virksomheden kan leve op til sine høje krav.
Operatørens hverdag kommer typisk til at bestå af at overvåge og betjene tappemaskinerne. Vedkommende har fokus på sikkerhed, løbende forbedringer, spild og hygiejne for at sikre opretholdelsen af den gode kvalitet.
Krav til faglige og personlige kompetencerUddannelsen er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis vedkommende har erfaring med pakke- og tappeprocesser og har ”skruet” hænderne godt på. Vedkommende har et positivt mindset, er udviklingsorienteret og har flair for IT.
Samarbejdsevnerne er helt i top, og vedkommende begår sig godt på dansk. Vedkommende trives godt i et miljø i forandring, hvor sikkerhed, trivsel, kvalitet og effektivitet er de allervigtigste overskrifter.
ArbejdstiderOperatøren bliver tilknyttet Arla Foods ambas flødeostproduktion i Tapperiet, hvor teamet arbejder mandag-torsdag fra kl. 14.00-22.00 og fredag fra kl. 13.10-20.20.
Lønnen afregnes efter Mejeribranchens Fællesoverenskomst.
Ansøgning og kontaktAnsøgninger skal sendes hurtigst muligt. Arla Foods amba gennemlæser ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, når de rigtige kandidater er fundet.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Jan Korsgaard på JAKOR@arlafoods.com.