Lokalinspektør til Region Holstebro

Lokalinspektør til Region Holstebro: DAB-Lejerbo søger to engagerede lokalinspektører, der vil styrke driften og vedligeholdelsen i Holstebro, Struer og Herning.

Lokalinspektør til Region Holstebro

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at styrke DAB-Lejerbos driftsteam? Som lokalinspektør får du en central rolle i at styrke DAB-Lejerbos spændende udvikling inden for fremtidig drift og vedligeholdelse.

Til DAB-Lejerbos boligorganisationer i Region Holstebro søger DAB-Lejerbo to nye lokalinspektører til at indgå i DAB-Lejerbos engagerede driftsteams, hvor du skal arbejde tæt sammen med driftscheferne og ejendomsfunktionærerne.

De to stillinger dækker hvert sit område, da DAB-Lejerbo administrerer boliger i Holstebro, Struer, Herning, Skjern m.fl. Kontorlokaler vil være i Holstebro.

Om stillingen

Du får det overordnede ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af bygningerne samt for ledelsen af ejendomsfunktionærerne. I rollen kombinerer du faglig styring med nærværende ledelse – du går forrest, viser retningen og fungerer som en støtte for medarbejderne. Samtidig sikrer du, at opgaverne bliver udført effektivt, koordineret og med høj faglig kvalitet.

Du får desuden en vigtig rolle i samarbejdet med afdelingsbestyrelserne, hvor du deltager i afdelings- og bestyrelsesmøder, budgetprocesser og planlægning af renoveringsprojekter. Der vil være planlagte aftenmøder fra tid til anden.

DAB-Lejerbo tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job med høj grad af selvstændighed.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor trivsel, arbejdsglæde og gode rammer prioriteres.
  • Grundig oplæring i dine opgaver og mulighed for løbende efteruddannelse.
  • Pensionsordning og attraktive personalegoder.
  • Fuldtidsstilling – løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsopgaver

  • Samarbejde med driftscheferne i deres daglige og strategiske opgaver.
  • Ledelse af ejendomsfunktionærer.
  • Bidrage til ejendomsfunktionærernes arbejde med drift og vedligeholdelse.
  • Deltage i og selvstændigt kunne afholde budget-, afdelings- og regnskabsmøder.
  • Administrere ansøgninger og godkendelser fra beboerdemokrati og offentlige myndigheder m.m.
  • Planlægge og gennemføre vedligeholdelsesopgaver, herunder at indhente tilbud.
  • Servicering af beboerhenvendelser.
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver i forbindelse med drift og udvikling.

DAB-Lejerbo forventer, at du

  • Er dynamisk, løsnings- og handlingsorienteret.
  • Har gode samarbejdsevner, udviser en professionel adfærd og kommunikerer sikkert og præcist såvel skriftligt som mundtligt.
  • Bidrager positivt til dialogen med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed (Kørsel afregnes efter statens takster).

Dine faglige kompetencer

  • Er en stærk, motiverende leder, som forstår at skabe tydelige rammer.
  • Gerne kendskab til den almene branche og erfaring med en lignende stilling.
  • Kan begå dig i en politisk styret organisation.
  • Regnskabsforståelse, herunder faktura, budgetopfølgning og forståelse for interne kontroller.
  • Bruger af Office-pakken, herunder Excel på højt niveau.
  • Velformuleret i skrift og tale.

Ansøgning og henvendelse

Send din motiverede ansøgning samt et fyldestgørende CV senest den 25. august 2026. Samtaler holdes løbende.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til driftschef Alex Lund Madsen på mail alel@dabbolig.dk eller tlf. 3084 5428, eller til driftschef Michael Bjerregaard Bang på mail mbb@dabbolig.dk eller tlf. 3084 5427.

Om DAB-Lejerbo

DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor.

DAB-Lejerbo har over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For DAB-Lejerbo handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DAB-Lejerbo
Location Icon
Adresse Holstebro
Calendar Icon
Kontaktperson Alex Lund Madsen
Email Icon
Email alel@dabbolig.dk
phone Icon
Telefon 3084 5428
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Holstebro

Se større kort