For dem som kan og vil forme fremtidens panserinfanteri.
Om Forsvaret
4 Panserinfanterikompagni – i daglig tale Ruder 4 – er et stående reaktionsstyrkekompagni, der kæmper både opsiddet, afsiddet og en kombination heraf.
Forsvaret råder over IKK som primært køretøj, og afsiddet anvender Forsvaret alle infanteriets våben.
Forsvaret har et godt samarbejde i kompagniet, og alle med en professionel indstilling til virket som panserinfanterist accepteres! Forsvaret stiller krav til hinanden og forventer, at alle leverer deres bedste.
I Ruder 4 er Forsvaret en stor familie, der til enhver tid har hinandens ryg. Forsvaret stoler på hinanden og er 100% loyale i alle henseender.
Kompagniet har adskillige udsendelser bag sig, både samlet og delt. For nuværende er kompagniet under forberedelse til næste opgave, som ved en eventuel samtale vil blive udspecificeret.
Kompagniets kerneværdier er professionalisme – i alt hvad Forsvaret gør – proaktivitet – i tanke og handling – korpsånd – som bindeleddet i Forsvarets stærke sammenhold – og loyalitet – op, hen og ned.
Jobbeskrivelse
Som gruppefører i Ruder 4 skal du være frisk på en dynamisk og spændende hverdag. Din primære opgave er at fungere som taktisk fører for en infanterigruppe inden for rammerne af panserinfanteridelingen og -kompagniet under enhedsuddannelse, øvelser og INTOPS.
Du vil som gruppefører have en ledende rolle som ansvarlig for materiel og personel i din gruppe, og det er centralt, at du som gruppefører tager initiativ og bidrager med forslag til DF og NK/DEL og dermed støtter op om delingens taktiske opgaveløsning samt logistiske opgaver og uddannelse.
Du skal forvente, at dine særlige kompetencer som instruktør og eventuelt specialiserede viden på bestemte fagområder bringes i spil gennem instruktørvirke i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse under daglig tjeneste.
Om dig
Du er uddannet sergent og har gennemført Hærens Reaktionsuddannelse i funktionen som gruppefører eller anden gruppeførererfaring. Du har med fordel nogle års erfaring som gruppefører i en deling – gerne i SRS, men det er ikke et ultimativt krav.
Du er tjenestevillig og oprigtigt interesseret i at levere et dedikeret stykke arbejde og i at dygtiggøre dig selv og dine folk med henblik på at opnå og opretholde et højt fagligt niveau i enheden.
Du er omstillingsparat og kan træffe beslutninger med kort varsel og finder det naturligt at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag. I felten er du handlekraftig, og det forventes, at du tør træffe beslutninger og føre GRP.
Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion samt at søge viden og indsigt om opgaver, der vil kunne indvirke på dine egne eller kompagniets kommende opgaver.
Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på at opretholde et højt fagligt niveau i enheden, og du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst, herunder at udvise selvstændigt initiativ med henblik på at løse enhedens opgaver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes af en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret af den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en egnet kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse.
Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering, og du honorerer de almene krav for udnævnelse.
Ved udnævnelse til sergent vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder i enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG K.G. Andersen på tlf. 51369980 eller via mail: JDR-2B-401A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Eva Olesen på mail PKOM-EOL@MIL.DK eller telefon 2480 4787.
Ansøgningsfrist er den 7. september 2026. Samtaler forventes gennemført i uge 38.
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026, eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Fokus og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Jydske Dragonregiment
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri. Forsvaret er Hærens panserregiment, og Forsvarets soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold. Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte.
Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer Forsvaret Forsvarets historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.
Hæren går forrest – med styrke, mod og i fællesskab