Store Blæsbjerg søger en medarbejder til tæt samarbejde med Store Blæsbjergs driftsleder ved malkekøerne. Jobbet vil give rig mulighed for ansvar og udvikling. Det forventes, at du er løsningsorienteret, har overblik og har mod på at tage lederrollen, når driftslederen afvikler ferie og lignende.
Store Blæsbjerg er et yngre team med en stor del danske medarbejdere og dansk som primært sprog i dagligdagen.
Driften omfatter mælkeproduktion med 870 køer, og Store Blæsbjerg varetager selv den tilhørende markdrift. Der er et moderne produktionsapparat med 12 Lely A5 robotter.
Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet og mulighederne, så tøv ikke med en uforpligtende henvendelse.