Brænder du for uddannelse af soldater og anvendelsen af simulation, så er denne stilling lige noget for dig. Du får ansvaret for at støtte enhederne både teknisk og fagligt, når de anvender garnisonens simulationsfaciliteter, herunder det nyindkøbte Instrumenteret LaserDuelSystem (I-LDS). Du vil få en alsidig og spændende hverdag, hvor du får mulighed for at tilrettelægge den i tæt samarbejde med din daglige leder.
Der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder mulighed for at uddanne dig til IT-supporter.
Om ForsvaretHærens Simulationscenter blev oprettet den 1. august 2021 og varetager følgende opgaver for Hæren: Simulationscenteret understøtter uddannelsen af Hærens enheder med simulation og forestår teknisk drift af simulationsfaciliteter. Derudover gennemfører Forsvaret faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser på simulationsmateriel og støtter Hærens udviklingsvirksomhed inden for simulation.
Hærens Simulationscenter er placeret på Oksbøl Kaserne og består af en chef og en næstkommanderende, et Forsyningselement, en Faggruppe Simulation og et simulationselement.
Faggruppe Simulation består af syv personer med en chef, fire sagsbehandlere og to IT-supportere. Faggruppen forestår teknisk sagsbehandling af Hærens simulationssystemer og yder teknisk støtte i forbindelse med kursus- og øvelsesvirksomhed i Hærens taktiske træner.
Simulationselementet består af 29 mand fordelt på ti simulationscentre placeret ved Hærens garnisoner, og er ansvarligt for at gennemføre den daglige drift i forhold til brugernes ønsker og behov.
Hærens Simulationscenter er organisatorisk placeret under 2. Kapacitetsafdeling ved Dansk Artilleriregiment, men løser opgaver for hele Hæren på vegne af Hærkommandoen.
Om stillingenSom faghjælper ved Jyske Dragonregiment i Holstebro hjælper du med at understøtte soldaternes brug af simulation ved garnisonen. Du indgår i et team på op til fire mand.
Arbejdet består af booking, klargøring, betjening og vedligeholdelse af faciliteterne og materiellet. Du vil have stor frihed til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med lederen.
Simulationscenteret består af:
- Et simulationslokale med 20 computere.
- En garnisonsskydesimulator.
- En skydesimulator til SPIKE panserværnsmissilsystem.
- Instrumenteret Laserduelsystem til omkring 350 mand.
- Laserduelsystem M/06, som fysisk er oplagret ved det lokale UMAK indtil videre.
Du får det primære ansvar for at forestå alle arbejdsopgaver omkring brugen af I-LDS, herunder:
- Opbevaring og vartning af materiellet, herunder reparation og eftersyn af materiellet.
- Uddannelse af brugerne.
- Ud- og indlevering af materiellet.
- Betjening af EXCON under øvelser, efter aftale med brugerne.
Der er tilknyttet et civilt firma, der skal understøtte driften af systemet, som du vil skulle samarbejde med i dagligdagen.
Det må forventes, at der vil være noget rejseaktivitet i starten i forbindelse med uddannelse på systemet, samt støtte til større øvelsesaktiviteter.
Du bliver en del af en simulationsorganisation, hvor der vil være fokus på videns- og erfaringsdeling samt frihed til selvstændigt at løse opgaverne. Da Forsvaret er en ny organisation, bidrager du med erfaringer til den fortsatte udvikling af simulationsområdet i Hæren og eventuelt i en værnsfælles kontekst.
Forsvaret prioriterer gode kollegiale relationer og mulighed for uformel sparring med andre i organisationen, der arbejder med I-LDS.
Du vil også blive uddannet på alt andet simulationsmateriel, så du kan understøtte brugen af det. Hvis du viser gode egenskaber i forhold til IT, kan der blive mulighed for efteruddannelse til IT-supporter.
Om digDu er korporal eller overkonstabel, og du interesserer dig for at skabe gode rammer for uddannelsen af soldaterne. Du har interesse for IT og teknologi, samt forståelse for, hvordan simulation kan understøtte og indtænkes i uddannelsen.
Du er fremsynet, kan arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret.
Du er serviceminded og arbejder altid for at sikre brugerne den bedst mulige service og løsning.
Herudover prioriterer Forsvaret følgende personlige kompetencer:
- Gode evner til at kommunikere, herunder at forstå brugerens behov.
- Udadvendt og teamorienteret.
- Nysgerrighed, videbegærlighed og motivation for løbende at dygtiggøre dig.
Hvis du ansættes som overkonstabel, skal du være villig til at gennemføre efteruddannelse, jævnfør Hærens Supplerende Bemandingsvejledning, før udnævnelse til korporal.
AnsættelsesvilkårStillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn med videre er reguleret af den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale med Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale, og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse med henblik på senere udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg, alt efter kvalifikationer og erfaring.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2, hvilket betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, Nord- og Vesteuropa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dit faste tjenestested vil være ved garnisonen Holstebro. Du fastholder tilknytningen til dit stamregiment ved at bevare baret og regimentsmærke, samt vil du indgå i regimentets aktiviteter med mere.
Kontakt og ansøgningHvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for simulationselementet, Kaptajn Kim von Warnich: DAR-2A-23A@fiin.dk, telefon +45 2555 2175. Eller lederen ved simulationscenter Holstebro, seniorsergent Carsten Hugo Rasmussen, telefon 50 87 83 68: DAR-2A-233A@fiin.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail PKOM-JJK@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastere og morterer, et nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7), såsom håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse med mere, samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere er Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerheden ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder inden for blandt andet en række administrative og forvaltningsfunktioner.