Det er lige så meget samværet med de andre, der betyder noget. Vi har det sjovt og et stærkt fællesskab, når vi træner og spiller sammen, fortæller Anga.
En by med åbne arme
Holstebro har i flere år arbejdet for at skabe rummelige fællesskaber, og udvalgsformand, Jens Kristian Hedegaard, glæder sig over, at byen nu er vært for et mesterskab, der hylder netop det:Vi er stolte af at lægge asfalt til OMBOLDs åbne Jyllandsmesterskaber i gadefodbold. Det er en begivenhed, der viser, hvordan fodbold og idræt generelt kan samle mennesker – også dem, der ikke altid har haft en plads i de traditionelle fællesskaber. Holstebro er en by og kommune, hvor der er rum for alle, og det her mesterskab er et levende bevis på netop det.
Fodbold med hjertet først
OMBOLD har i over 20 år skabt fodboldfællesskaber for mennesker, der står uden for det etablerede foreningsliv. De åbne mesterskaber vokser år for år, og det viser, at der er stor efterspørgsel efter fællesskaber, hvor man kan komme som man er.Vi oplever en overvældende interesse for at spille fodbold og dyrke idræt fra en gruppe mennesker, der ikke af sig selv finder vej ned til den lokale fodboldklub. Det kan ses på opbakningen til vores mesterskaber, som bliver ved med at stige. Det er virkelig positivt, da vi ved, at fodbold kan være en vej til nye relationer og fællesskaber – og være med til at skabe positive livsforandringer. Vi håber, at mesterskabet i Holstebro kan være med til, at flere lokale mennesker i udsatte positioner får øjnene op for fodbolden og det positive fællesskab, der følger med, siger Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Praktisk information
- Dato: Onsdag den 11. juni 2025
- Tid: Kl. 10.00 – 16.00
- Sted: Enghaven, 7500 Holstebro.
Program:
- Kl. 10.00 – Officiel åbning ved udvalgsformand, Jens Kristian Hedegaard
- Kl. 10.15 – De første kampe sparkes i gang
- Kl. 15.30 – Medaljeoverrækkelse og fælles afslutning
